Hvem var Samuel Paty?

Samuel Paty var en fransk folkeskolelærer i byen Conflans-Sainte-Honorine, en forstad nordvest for Paris. Han underviste i historie og samfundsfag og var kendt som en engageret og samvittighedsfuld lærer, som tog det republikanske princip om ytringsfrihed alvorligt. Han var 47 år, gift, far til en søn, og respekteret blandt mange kollegaer og elever.

Han underviste sine elever i ytringsfrihed, en del af det franske læseplansemne Éducation civique (samfundsfagsundervisning i borgerrettigheder). I den sammenhæng brugte han, som flere andre lærere i Frankrig, eksempler fra magasinet Charlie Hebdo, særligt satiretegninger af profeten Muhammed, for at vise, hvad kontroversiel ytringsfrihed kan betyde i praksis.

Hvad skete der i undervisningen?

I begyndelsen af oktober 2020 viste Samuel Paty karikaturtegninger af Muhammed i en time om ytringsfrihed. Han indledte timen med at tilbyde elever, som kunne føle sig stødt, at forlade klassen eller vende blikket bort. Det var hans måde at skabe et trygt rum og undgå at tvinge nogen til at se billeder, de fandt krænkende. Flere elever bekræftede efterfølgende, at han netop havde gjort det respektfuldt.

Løgnen, der satte det hele i gang

En 13-årig pige i klassen, Z., påstod overfor sin far, Brahim Chnina, at Samuel Paty havde bedt muslimske elever forlade klassen, fordi han ikke ville vise “det beskidte billede” foran dem. Hun fortalte også, at Paty havde kaldt muslimer for “terrorister” og var “islamofob”.

Senere viste det sig, at pigen ikke engang var til stede i den pågældende undervisningstime. Hun havde fået en fraværsadvarsel og frygtede problemer derhjemme. For at dække over sit fravær løj hun om, hvad der var sket. Denne oplysning blev afsløret i retssagen mod hendes far. Pigen blev sigtet for falsk anmeldelse, og faren for meddelagtighed i drab gennem sin hetz.

Hetzen og de sociale medier

Pigens far, Brahim Chnina, lagde videoer ud på Facebook og YouTube, hvor han anklagede Paty for at have vist porno for børn, kaldte ham “racist”, krævede at han skulle fyres og opfordrede andre forældre til at klage. Han fik støtte fra Abdelhakim Sefrioui, en kendt islamistisk aktivist. De delte Patys navn, skole og adresse. Videoerne gik viralt i islamistiske kredse, også uden for Frankrig, og nåede tusinder på få dage.

Samtidig begyndte onlinehetzen mod Paty:

Hans billede, navn og skolens adresse blev spredt.
Der blev fremsat trusler og opfordringer til vold.
Kommentarer kaldte ham “fjende af islam”, “pædofil”, “racist” og “forræder”.

Mordet

Den 16. oktober 2020, en fredag eftermiddag, ventede den 18-årige Abdoullakh Anzorov, en tjetjenskfødt radikaliseret ung mand, uden for Patys skole. Han havde rejst fra en anden by, inspireret af hetzen online. Han betalte nogle elever for at udpege Paty.

På vej hjem fra skole blev Paty overfaldet, stukket flere gange og fik halsen skåret over på åben gade. Morderen lagde et billede af det halshuggede lig på Twitter (nu X) med en besked rettet til præsident Macron: at han havde “henrettet en af Macrons helvedeshunde, der havde fornærmet profeten Muhammed”. Politiet skød og dræbte gerningsmanden kort efter.

Beskyldninger om islamofobi og racisme

Mordet udløste en voldsom debat i Frankrig og internationalt:

Enkelte muslimske organisationer og privatpersoner hævdede, at Paty havde udstillet muslimer, og at undervisningen var provokation.
Enkelte debattører talte om “institutionel islamofobi” i den franske skole.
Samtidig blev muslimer som samlet gruppe udskammet i nogle nationalistiske kredse. Nogle politikere pegede på alle muslimer som ansvarlige.
I visse miljøer uden for Frankrig, især i nogle arabisksprogede medier, blev Paty kaldt en “islamhader”.
Den brede franske offentlighed tog dog Paty i forsvar som et symbol på ytringsfrihed. Størstedelen af de muslimske foreninger i Frankrig fordømte mordet og understregede, at læreren ikke havde gjort noget forkert.

Hvorfor blev han ikke beskyttet?

I dag er en stor del af tragedien, at Paty ikke blev beskyttet godt nok:

Han gik til skoleledelsen, som var informeret, men undervurderede truslen.
Flere kollegaer holdt sig tavse eller tog afstand for at undgå at blive inddraget.
Lærerfagforeninger reagerede for sent og svagt, da hetzen eskalerede.
Politiet blev orienteret, men truslen blev ikke vurderet som akut nok.
Lokale myndigheder vurderede sagen som en konflikt mellem en lærer og en forælder — ikke som en potentiel terrortrussel.
Flere undersøgelser og retssager efterfølgende har vist, at svigtet var både praktisk (manglende beskyttelse) og symbolsk (for svag støtte til lærerens faglige mandat).

Hvorfor huskes hans navn?

Samuel Paty er i dag et symbol på, hvor sårbar undervisningsfrihed og ytringsfrihed kan være, selv i et land, der hylder disse værdier højt. Sagen satte fokus på:

hvordan onlinehetz kan føre direkte til fysisk vold, hvordan manipulation med rygter kan få et almindeligt menneske dræbt, og hvordan lærere kan blive ladt alene, når de står midt i en værdikamp.
Flere skoler og gader er blevet opkaldt efter ham, og hans død er hvert år genstand for officielle mindehøjtideligheder i Frankrig.

Efterspillet i retten

Efter mordet blev der rejst sager mod flere personer:

Pigen, Z., der indrømmede, at hun havde løjet om, hvad der skete i klassen, blev sigtet for falsk anmeldelse.
Faren, Brahim Chnina, og islamisten Abdelhakim Sefrioui blev tiltalt for at have fremmet terrorhandling gennem offentlig hetz og medvirken til mordet.
Flere af de unge, der pegede Paty ud for gerningsmanden, blev også tiltalt.
De sociale medieplatforme blev kritiseret, men ikke direkte retsforfulgt.
Domstolene har siden idømt de involverede straffe på op til flere års fængsel. Sagen kører stadig for nogle af parterne i appeldomstole.

Statens og regeringens reaktion

Efter mordet lovede præsident Macron en “uforsonlig kamp mod islamistisk separatisme”.
Det resulterede bl.a. i:

En ny lov mod separatisme, der stiller strengere krav til religiøse foreninger og hjemmeskoling.
Flere moskeer og foreninger blev lukket, hvis de mistænktes for at fremme ekstremisme.
Øget overvågning og hurtigere indgriben, når lærere modtager trusler.
Regeringen fastholdt, at karikaturer og kritik af religion er beskyttet af ytringsfrihed, også når nogen finder det krænkende.

Samuel Paty som nationalt symbol

Patys navn bruges i Frankrig i dag som et samlingspunkt for at tale om:

Læreres beskyttelse mod pres fra forældre, elever og aktivister.
Ytringsfrihed i skolen — hvad må man vise og sige?
Respekt for sekularismen — princippet om, at staten er uafhængig af religion.
Hvert år den 16. oktober bliver han mindet ved ceremonier på skoler over hele landet. Hans navn står på statuer og gadeskilte, og mange lærere nævner ham, når de underviser om ytringsfrihed.

Et svigt, der stadig debatteres

Efterspillet afslørede et ubehageligt spørgsmål for det franske samfund: Hvorfor stod han så alene?

Skoleledelsen vurderede sagen som “lokal støj”, selv efter at Paty udtrykkeligt bad om hjælp.
Kollegaer trak sig, nogle af frygt, andre fordi de ikke ville “skabe ballade”.
Lærerfagforeningerne var langsomme til at reagere, blandt andet fordi de frygtede at træde ind i en betændt religionsdebat.
Politiets respons var bureaukratisk langsom. Ingen anså en 18-årig radikaliseret dreng for en reel trussel, selvom gerningsmanden allerede var på radaren for ekstremistisk aktivitet.
Flere lærere har siden fortalt, at de i dag selvcensurerer i klasseværelset, især når de underviser om emner som islam, racisme, Holocaust eller kontroversiel satire.

Den bredere diskussion: Islamofobi og stigmatisering

Patys drab åbnede endnu et sår i en gammel debat:

Nogle franske muslimer oplevede, at de blev kollektivt mistænkeliggjort.
Mange ikke-muslimske franskmænd oplevede omvendt, at det var umuligt at tale om ekstremisme uden straks at blive kaldt “racist” eller “islamofob”.
Islamister og islamistiske propaganda-kanaler i udlandet udnyttede situationen til at rekruttere og fremstille Frankrig som et land, der “forfølger muslimer”.
Sagen blev dermed både en tragedie for den enkelte lærer og et spejl på en dyb samfundskonflikt, som Frankrig stadig kæmper med: Hvordan forsvarer man ytringsfrihed og sekularisme uden at marginalisere religiøse minoriteter, og uden at lade ekstremister diktere grænserne?

Hvad er situationen i dag?

I dag er der indført bedre beredskab på skoler, særligt for lærere, der underviser i kontroversielle emner.
Alligevel viser nyere sager, at problemet ikke er løst:

Lærere modtager stadig trusler, især på sociale medier.
Skolerne er forpligtet til at reagere hurtigere, men ressourcerne er ikke altid tilstrækkelige.
Mange lærere føler sig stadig alene, hvis en sag eksploderer offentligt.
Flere fagforeninger presser nu på for bedre juridisk og psykologisk støtte, hvis lærere udsættes for hetz eller fysisk fare.

Et navn, man ikke glemmer

Samuel Paty blev symbolet på, at selv grundlæggende frihedsrettigheder kræver mod at forsvare, og at én løgn kan sætte en kæde i gang, der ender i uoprettelig tragedie.

Han efterlod sig en kone og søn og et samfund, der stadig forsøger at lære af det, der gik galt.